MASS MEDIA DISTRIBUTION NEWSWIRE

NYT DANSK SYSTEM VIL REVOLUTIONERE BREDBÅNDS-TV
February 27, 2007
 
 
NYT DANSK SYSTEM VIL REVOLUTIONERE BREDBÅNDS-TV

COME VISIT US AT OLYMPIA LONDON GROUND FLOOR STAND 32 5TH-7TH MARCH
 
Et nyt projekt med dansk involvering vil antageligt i løbet af sommeren give danskerne helt nye muligheder for at se tv over internettet - og vil dermed på afgørende vis blande sig i kapløbet om at tilbyde forbrugerne højkvalitets bredbånds- tv. 

Sample Image

IP2-TV hedder det nye system og består af en avanceret box, der kobles mellem internettet og tv-modtageren, og som adskiller sig fra sine konkurrenter ved, at den kan give seerne mulighed for at modtage bredbånds-tv uden at kræve en internetforbindelse på mere end 2 MB/sek. Øvrige produkter på markedet - heriblandt det system, som TDC ventes at lancere i løbet af kort tid - kræver en forbindelse på minimum 4 MB/sek. for at kunne levere tv over nettet. Det er danskeren Lars Merland, der gennem sit firma i Spanien i samarbejde med engelske, tjekkiske og svenske partnere har udviklet IP2-TV.

"En revolution"
- Med vores box vil abonnenterne med et snuptag kunne modtage i princippet alle tilgængelige satellit tv-kanaler og spillefilm via nettet. Foruden at boxen åbner mulighed for nem deltagelse i on-line spil, internet-telefoni af bedste kvalitet, tjekke email og konferere via messenger. Alt enkelt og uhyre nemt ved blot at forbinde boksen til internettet og sin tv-modtager, forklarer Lars Merland.

Han fremhæver desuden, at boksen med sit design og sin vægt vil være oplagt til at tage med på rejser eller fra ét opholdssted til et andet. Den vejer blot 1,2 kg, og dimensionerne på 25x19,5x6 cm gør den nem at medbringe over alt, så man uden problemer kan koble sig op på nettet og se sine favorit-kanaler på tv, uanset hvor man befinder sig.

På det spanske marked tilbyder telefonselskabet Telefónica i øjeblikket sine kunder en boks, der kan modtage bredbånds-tv, men som kræver en internetforbindelse på mellem 8-16 MB/sek. Det betyder, at maskimalt 300.000 brugere i Spanien vil kunne anvende systemet, og Telefónica har derfor vist stor interesse for IP2-TV.

-Vi kan levere tv i HD med en forbindelse på 2 MB/sek. Og normalt tv med blot 1 MB/sek, forklarer Merland, der betegner det nye system som lidt af en "revolution" på markedet. - DVD'en er allerede ved at uddø, og dette system vil skubbe yderligere til denne udvikling. Med IP2-TV kan man se de film, man ønsker, når man ønsker det. På det danske marked er der allerede indledt forhandlinger med distributører, lige som der er kontakter til de store tv-udbydere.

Topkarakter fra Motorola
Lars Merland er ikke i tvivl om, at IP2-TV vil vække berettiget opsigt, når det lanceres. Ikke mindst i lyset af en test, som Executive Solutions Manager Thomas Hyllegren fra Motorola har foretaget af systemet. Hans vurdering lyder: "Jeg kan på vegne af Motorola IPVS bekræfte, at IP2-TV har en fundet en løsning, der giver et enestående tv-signal - både på 2 MB og 1 MB internetforbindelser. Vi anser dette produkt for klar til at lancere, og vi forventer, det får en massiv indflydelse på fremtiden for bredbånds-tv. Vi kan kun give det vores varmeste anbefalinger".

Markedet for internet-tv ventes af de fleste eksperter at boome indenfor den nærmeste fremtid. Det britiske konsulenthus Informa Telecoms & Media mener således, at det vil blive det hurtigst voksende mediemarked i det næste par år (Morgenavisen Jyllands-Posten, 07.02.07). På musikområdet har vækstraterne for køb af lovlig online musik det seneste par år ligget gennemsnitligt på den pæne side af 100% om året - og det forventes, at indtægterne fra online- salg af tv og video næsten ti-dobles fra en omsætning sidste år på knap fire mia. kroner til 36 mia. kr. årligt over de næste fem år.

KONTAKT-INFO:
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse
til: Lars Merland, This email address is being protected from spam bots, you need Javascript enabled to view it , tel.
+34 617 492 988, der også står til rådighed
for evt. demonstration af produktet.
Website: http://www.ip2-tv.com
Hi-res foto til fri anvendelse kan rekvireres
på: ida@ip2-tv, telephone: +34 617 492 967
 
< Prev   Next >

Press Release Summary

Et nyt projekt med dansk involvering vil antageligt i løbet af sommeren give danskerne helt nye muligheder for at se tv over internettet - og vil dermed på afgørende vis blande sig i kapløbet om at tilbyde forbrugerne højkvalitets bredbånds- tv.